Inddragelse af udestue til bolig
“Hej. P&S Byggeteknisk Rådgivning har hjulpet os med At virkeliggøre vores drøm om en tilbygning i Værløse. Jeg har kun gode ting at sige. Per og Steffen er utrolig nærværende, de lytter til de ønsker vi har haft, men samtidig også kigget med andre øjne på projektet. De gør virkelig noget ud af, at man er tryg i projektet, de svare på alle spørgsmål vi havde og har altid svaret samme dag…”
Beskikket byggesagkyndige
Tryg bolighandel med beskikket byggesagkyndige og autoriserede rapporter
Få et tilbud
Autoriseret ekspertise til din bolighandel
Står du overfor et salg, eller har du brug for en professionel vurdering af en ejendom? P&S Byggeteknisk Rådgivning er nu officielt beskikket byggesagkyndig under huseftersynsordningen. Det er din garanti for en saglig og grundig gennemgang, der danner det nødvendige grundlag for en tryg handel for alle parter. Vi tilbyder blandt andet:
- Udarbejdelse af professionelle tilstandsrapporter
- Grundig gennemgang af sommerhuse, villaer og rækkehuse
- Faglig vurdering af ejendommens synlige skader og mangler
- Dokumentation til brug for tegning af ejerskifteforsikring
En korrekt udført tilstandsrapport er fundamentet i enhver bolighandel. Den giver ikke blot køber et klart overblik over boligens stand, men er også en juridisk forudsætning for, at sælger kan benytte sig af huseftersynsordningen og dermed begrænse sit ansvar for skjulte fejl og mangler.
Skal du købe bolig? Tag en beskikket byggesagkyndig med på råd
De fleste bruger lang tid på at finde den helt rigtige bolig, men de færreste ved egentlig, hvad det byggeteknisk er, de køber. Hos P&S Byggeteknisk Rådgivning tilbyder vi ikke kun tilstandsrapporter på enfamiliehuse og sommerhuse – vi tager også med ud og laver en byggeteknisk gennemgang af lejligheder.
Vi gennemgår drømmelejligheden sammen med dig
Når du har fundet den rette lejlighed, tager en af vores beskikkede byggesagkyndige med dig ud og gennemgår boligen fra A til Z. Efterfølgende får du en byggeteknisk rapport, der ridser de forhold op, du bør kende til, inden du sætter din underskrift.
Måske finder vi ingenting – og så kan du købe med fuld ro i maven. Eller måske opdager vi forhold, der kan give dig et bedre grundlag for at forhandle prisen, eller som hjælper dig med at planlægge kommende renoveringer.
En bolig er en stor investering. Derfor giver det god mening at have en uvildig byggefaglig rådgiver med på sidelinjen.
Er du nysgerrig på, hvordan vi kan hjælpe dig trygt i mål med dit boligkøb? Giv os et kald eller skriv til os for en uforpligtende snak.
En stærk partner for mæglere og forsikringsselskaber
Vi fungerer som en professionel og driftssikker samarbejdspartner for både ejendomsmæglere og forsikringsselskaber på hele Sjælland. Til ejendomsmæglere leverer vi en hurtig og fleksibel sagsbehandling, der sikrer fremdrift i salgsprocessen, uden at vi går på kompromis med den tekniske grundighed.
For forsikringsselskaber fungerer vores arbejde som et solidt og dokumenteret grundlag for ejerskifteforsikringer. Vi vægter objektivitet og præcision højt, så alle parter har et pålideligt beslutningsgrundlag at arbejde ud fra. Med vores praktiske erfaring fra byggebranchen leverer vi rapporter, hvor der er overensstemmelse mellem den byggetekniske virkelighed og de formelle krav.