Hvornår er en brandrådgiver påkrævet?
Du har måske hørt om, at man skal bruge hjælp fra en certificeret brandrådgiver i forbindelse med byggeri. Men hvad betyder det? Og hvornår er der brug for brandrådgivning? Det kan du læse mere om i dette blogindlæg.
Hvad laver en brandrådgiver?
En brandrådgiver er en specialist i brandsikkerhed, hvis opgave er at planlægge, vurdere og dokumentere brandsikringstiltag i bygninger. De sikrer, at bygninger og byggerier overholder de gældende regler for brandsikkerhed, og bidrager til at minimere brandfare samt beskytte både mennesker og ejendom.
Hvornår er der brug for en brandrådgiver?
Det er lovpligtigt at indhente hjælp fra en certificeret brandrådgiver på større byggeprojekter, eller ved ombygninger og renoveringer, der påvirker brandsikkerheden. Så hvis der foretages ændringer på en bygning, der påvirker flugtveje, brandbelastning eller bygningens brandsikkerhed, kan du godt regne med, at en brandrådgiver er påkrævet.
Som tommelfingerregel kan man sige, at en brandrådgiver som regel er nødvendig ved nybyggeri, større renoveringer, eller hvis bygningen skal anvendes til nye formål, som en konvertering fra kontorer til boliger. Uanset hvad er det dog en god idé at undersøge behovet for brandrådgivning, inden du sætter gang i byggeriet.
Er du i tvivl, kan du altid kontakte en certificeret brandrådgiver for en sikkerheds skyld. Hos P&S Byggeteknisk Rådgivning rådgiver vi dig eksempelvis gerne om, hvornår brandrådgivning er lovpligtigt på dit byggeprojekt og hvornår det bare er en god idé.
Kategori 1, 2, 3 eller 4?
Inden for brandsikkerhed findes der fire brandklasser (1, 2, 3 og 4), der angiver risikoniveauet for brand i et byggeri og dermed kravene til brandforebyggelse og brandbekæmpelse.
- Kategori 1: Byggeri med lav brandrisiko og begrænset kompleksitet som eksempelvis enfamiliehuse og småbygninger.
- Kategori 2: Byggeri med moderat brandrisiko og almindelig kompleksitet. Det kunne typisk være mindre etagebyggeri og erhvervsbyggerier.
- Kategori 3: Byggeri med højere brandrisiko og/eller større kompleksitet som større etagebyggerier og institutionsbyggeri.
- Kategori 4: Byggeri med særlig høj brandrisiko og stor kompleksitet. Eksempler er højhuse og bygninger med særligt sårbare personer, hvor der kræves særlig brandfaglig rådgivning og myndighedsgodkendelse.
Hvis du ikke ved, hvilken kategori dit byggeri falder ind under, så er dette også noget som en brandrådgiver kan hjælpe dig med at afgøre.
Vi kan hjælpe med brandrådgivning til alle klasser
Hos P&S Byggeteknisk Rådgivning er vi specialister i brandteknisk rådgivning ved især nybyggeri. Vi er certificeret til brandklasse 1 og 2 og kan hjælpe på alle slags byggerier inden for disse klasser med grundighed og øje for de små detaljer.
Vi kan desuden også hjælpe dig med at finde de rette rådgivere, hvis dit byggeri skulle være i klasse 3 eller 4. Gennem årene har vi opbygget et solidt netværk inden for brandsikkerhed og rådgivning, som vi gerne bringer i spil for at hjælpe dig.
Så ring endelig på 25 36 59 09, send en mail til psbyggetekniskraadgivning@gmail.com eller udfyld vores kontaktformular her på hjemmesiden. Vi er altid klar til at tage en indledende snak om dine behov for brandrådgivning.